Min inspiration kommer ofte, når jeg er væk hjemmefra. Rejser giver mig nye øjne – ikke kun på verden, men også på mig selv. Det er i mødet med andre mennesker, i små situationer på gaden, i farverne, rytmerne og tempoet, at noget sætter sig fast.
Ikke noget, jeg nødvendigvis maler direkte – men noget, der bliver en følelse, en stemning, en farve, et blik.
Jeg er optaget af det, der ligger under overfladen. De historier vi bærer, uanset hvor vi kommer fra. For mig er det helt naturligt, at mine motiver afspejler forskellige steder i verden eller direkte fra sindet – fordi det er sådan jeg oplever mennesker.
Derudover har jeg igennem mine 20'ere også fundet inspiration til mine værker igennem mere personlige og mentale "rejser", hvor man som individ udvikles og følelserne ikke kan beskrives andet end igennem penslen. Disse rejser begynder at fylde mere og mere i kunsten og er en utrolig spændende udvikling for mig personligt.